Praktiske oplysninger til dig som forælder om hverdagen i Børnehuset.
Børnehuset er opdelt i en vuggestue og en børnehave, fordelt på følgende måde:
Børnehuset har åbent på følgende tidspunkter:
Forældrebetalingen påbegyndes d. 1. i den måned hvor barnet starter i Børnehuset.
Når barnet overgår fra vuggestue til børnehave, betales fortsat vuggestuetakst til og med den måned hvor barnet fylder 3 år, hvorefter børnehavetaksten gælder.
Forældrebetalingen reguleres årligt og fastsættes af skolebestyrelsen.
Børnehuset holder lukket følgende dage hvert år:
Det er ikke en forudsætning at være skrevet ind på Sdr. Jernløse Lilleskole for at blive optaget i Børnehuset, men har man en plads i Børnehuset, er man også garanteret en plads på skolen. For at benytte garantien, kræver det særskilt indskrivning på skolen senest 1. februar det år barnet skal starte i skole, og pladsgarantien gælder således kun hvis man har en plads i børnehuset inden denne dato.
Det anbefales at skrive barnet op til Børnehuset i god tid. Indskrivningsblanketten kan afleveres:
Når vi har modtaget indskrivningsblanketten, sender vi en bekræftelse for optagelse på ventelisten pr. e-mail. Indskrivningen er først gældende når bekræftelsen modtages, og dateres til tidspunktet for bekræftelsens afsendelse i forhold til ventelisteplads.
Barnet kan starte i vuggestuen fra barnet fylder 6 måneder. Hvis barnet går i Børnehusets vuggestue, overgår barnet automatisk til børnehaven når barnet fylder 2 år og 10 måneder. Opskrivning til Børnehaven er ikke nødvendig, hvis man allerede har en plads i vuggestuen. Såfremt barnet skal fortsætte, og er skrevet op, på Sdr. Jernløse Lilleskole, overgår barnet til SFO (Skolefritidsordning) efter sommerferielukningen op til skolestart, for at barnet når at falde til i de nye rammer inden 1. skoledag. Der betales skolepenge fra 1. august.
Vuggestuen og Børnehaven har hver sin venteliste. Pladser på ventelisterne fordeles efter anciennitet regnet fra opskrivningstidspunktet. Dog under iagttagelse af, at søskende til børn på Skolen eller i Børnehuset og børn af Skolens og Børnehusets personale har fortrinsret.
Når en plads bliver ledig, bliver den tilbudt til den første på listen. Denne har 5 hverdage til at acceptere pladsen, da den ellers vil blive tilbudt til den næste på listen. Man mister ikke sin plads på listen, hvis man takker nej, og bliver således spurgt igen næste gang en plads bliver ledig.
Børnehuset kan ikke nægte at optage et barn, såfremt kriterierne er opfyldt, og der er en ledig plads. Børnehaven kan være nødsaget til at reservere nogle pladser, for at kunne garantere plads til Børnehusets egne vuggestuebørn uden at overskride kapacitetsgodkendelsen ved overgang fra vuggestuen.
Før barnets indkøring inviteres forældre (værger) til en introduktionssamtale med børnehusets personale. Formålet er:
Udmeldelse af et barn fra børnehuset skal ske skriftligt, og sker under vilkårene løbende måned + 1 måned. Udmeldelsen kan sendes pr. e-mail eller afleveres fysisk til børnehusets personale eller på skolekontoret.
Børnehuset forbeholder sig retten til at opsige en plads ved gentagen manglende betaling.