Vi benævner børnene med deres navne.

-Vores tese er, at alle føler sig mere betydningsfulde, når ens navn bliver nævnt i positive sammenhænge.

Et væsentligt element i barnets identitetsdannelse – som vi er en del af imens børnene er hos os i Børnehuset.

Vi sætter ord på hvad vi gør, og hvad der skal ske

-Dette kan understøtte sprogudvikling for barnet, og også være med til at skabe forventning til det som skal foregå.

Fælles fokus

-Vi tager bl.a. udgangspunkt i det enkelte barns interesser, til at skabe fælles fokus i gruppen. Vi er opmærksomme på, at alle børn oplever at opleve dette ofte.

At give og tage kontakt

I Børnehuset er der dagligt gennem dagen mange mange situationer, hvor vi som personale tager kontakt til hele gruppen eller barnet.Vi giver denne kontakt, fordi det enkelte barn har behov for at føle sig set både individuelt og i gruppen. Børnene får samtidig plads og tid til at give og tage kontakt på egne præmisser i alle sammenhænge henover en dag. Vi er opmærksomme på, når barnet og forældre kommer i Børnehuset, at give og tage kontakt.

At tage og følge initiativ

-Vores pædagogiske hverdag i Børnehuset er bygget af, at tage mange initiativer og at styre de planlagte aktiviteter. Udover disse aktiviteter baserer vores hverdag sig også meget på at følge barnets initiativer. På dette initiativ fra en voksen lærer barnet, at andre er interesseret i det, og vi voksne lærer meget om barnet.

Vi er bevidste om at prioritere begges initiativer ligeligt i relationen.

Giv tid til det enkelte barn

-Alle børn er ikke ens og vi er derfor opmærksomme på at tilgodese individuelle behov. Vi venter gerne på barnets initiativ, og er parate til at opmuntre, hvad barnet vil i gang med. Vi respekterer barnets tempo og afstemmer eget tempo,tale og ageren.

Benævn barnets initiativer og handlinger

-Derved viser vi, at have forstået barnet, og hjælper samtidig barnet med at forstå sig selv. Det er en vigtig færdighed at kunne benævne, hvad man har tænkt sig at gøre. En færdighed som f.eks. er grundlæggende i rollelege.

Sæt ord på barnets følelser og del følelserne med barnet

-Derved gør vi det legalt for barnet, at have og vise forskellige følelser, som glæde, sorg, vrede mm. Gennem dette viser vi, at det er trygt at vise følelser sammen med os. Når et barn f. eks. bliver bange for høje lyde, nye mennesker eller lignende, snakker vi om, at det er ok at være bange, ked af det osv. -at vi godt kan forstå deres følelser.

Ja – og nej

-Vi siger til barnet, hvad vi gerne vil have, feks. : “Jeg vil gerne have, at du går herinde på gangen”, fremfor det modsatte: “du må ikke løbe på gangen!”

Selvfølgelig bliver vi som personale nødt til at sige nej/stop sommetider, og vi lader så vidt muligt en afvisning følges af en handleanvisning.

 

Handlemuligheder

– I situationer der er vanskelige eller problemfyldte, anviser vi hvordan barnet kan handle, for at skabe positive samværsmønstre.

Overgange, begyndelser og afslutninger

-Overgangene fra en aktivitet til en anden, kan for nogle opleves som en utryg situation. Vi er som personale opmærksomme på at lette overgangene i dagligdagen gennem en tydelig struktur, og vi fortæller børnene, hvornår noget begynder og slutter, så alle får mulighed for at omstille sig.

Tonefald

-Vi er opmærksomme på hvordan vi taler med/til barnet/børnene. Ved at være opmærksomme på tonefaldet, kan vi være med til at vække forventning, vise at vi forstår barnet, eller glæde os med barnet osv.

Relationer

-Vi guider børnene til at blive opmærksomme på hinanden, fx ved at kæde dem sammen i leg eller, når vi giver børnene faste pladser under frokostmåltidet.

De voksne i Børnehuset er til at regne med

-Vi viser i vores adfærd, at barnet kan regne med os. Vi giver barnet vejledning – guider barnet, så vi bliver en naturlig og troværdig autoritet.